Der er ikke mange musikere tilbage, der spiller fodbas. Vi har derfor følt behov for at skille os lidt ud, og fremhæve den kvalitet, vi mener, at der ligger i at spille selv. Og vi kan heller lade være med at spille lidt på, at mange musikforbrugere føler sig snydt, når/hvis de opdager, at musikeren ikke spiller selv.
Vi vil nok af nogen blive opfattet som gammeldags, men vi er ikke maskinstormere der forsager ny teknik. Man kan godt have nye instrumenter og en flot lyd, uden at bruge gengivelse hele tiden. Der er nogen, der vil påstå, at vi ikke kan finde ud af den ny teknik. Men vi mener stadig at det kræver mere selv at spille et nummer end blot at trykke på start og stop.
Der vil være numre og stilarter, som vi undgår, og vore versioner vil ikke lyde så tæt på originalen som en gengivelse. Vort repertoire er næppe heller så stort som en harddisk fyldt med numre. Men vi oplyser her vore kunder om, hvad det er, vi rent faktisk gør, og vi er stolte af det og glade for det.
Der er en plads til os alle, og det er ikke sikkert, at en musikforbruger vælger en af os, fordi vi spiller bas selv. Det kan være vi i stedet bliver fravalgt, fordi vi ikke har filerne med den "rigtige" musik og den "rigtige" lyd.
Så hvis du er musiker, men ikke kan optages på listen, så er der ikke grund til at blive sur på os. Hvis du ikke spiller fodbas kan du måske komme med på listen på siden musikerne.dk. Du kan lave din egen liste og sætte dine egne betingelser, og der vil være en plads til dig også.
Det er sådan, at en musiker, der klarer sig godt skaffer jobs både til sig selv og andre. For når gæsterne selv skal have fest, så vil de også have levende musik. Men en dårlig musiker tager jobs både fra sig selv og andre. For så vil de gæster i hvert fald ikke have sådan een til at spille næste gang, så vil de hellere have en jukeboks, en CD-spiller, et diskotek eller andet.
Hvis du er musiker, og gerne vil med på listen skal du læse kravene, og dernæst melde dig ind på musiker.dk
Det koster ikke noget at være med på listen.